De lokale medier kæmper i disse år for at holde gang i journalistikken i gaderne. Men en uventet konkurrent har meldt sig på banen – de regionale TV 2-stationer, som både modtager offentlig støtte og samtidig producerer indhold, der minder meget om det, de små redaktioner lever af.

Flere redaktører fra lokale aviser og netmedier peger på, at TV 2-regionerne udnytter deres solide økonomiske rygstød til at dække lokale historier, som private medier tidligere havde eneret på. Når seerne får de lokale nyheder gratis og professionelt serveret i bedste sendetid, mister aviserne både læsere og annoncekroner. Det kan mærkes på bundlinjen i en branche, hvor hver klik tæller.

Diskussionen rammer ind i en større debat om, hvorvidt statsstøttet public service bør konkurrere direkte med markedet. Formelt set er TV 2-regionerne sat i verden for at styrke demokratiet lokalt – at fortælle de historier, der ellers ikke ville få opmærksomhed. Men i praksis oplever mange lokale mediehuse, at tv-stationerne prioriterer de samme daglige nyheder og menneskehistorier, som aviserne lever af.

Især i mindre byer, hvor ressourcerne i forvejen er få, bliver det en kamp at få ørenlyd. Når TV 2 Øst sender et flot indslag fra byrådssalen, mister den lokale avis pludselig sit forspring. De to medier ender med at fortælle den samme historie – den ene bare med en kameramand og statsbudgettet i ryggen.

De lokale redaktører understreger, at problemet ikke er, at tv-stationerne laver journalistik. De vil blot have fair vilkår. I dag får TV 2-regionerne hundredevis af millioner kroner i licens- eller skattefinansiering, mens aviserne skal finansiere alt gennem abonnenter og annoncer. Det er svært at konkurrere mod en aktør, der både har penge, sendetilladelser og adgang til gratis distribution.

Flere eksperter foreslår, at de regionale stationer i højere grad samarbejder med lokale medier i stedet for at konkurrere. For eksempel ved at dele indhold, oplæring eller fælles projekter, som kan løfte hele det lokale medielandskab. Men så længe begge parter jagter de samme historier, vil konflikten ulme.

Den lokale journalistik er rygraden i vores forståelse af hinandens hverdag – hvem der bestemmer på rådhuset, hvor pengene går hen, og hvem der sikrer, at den nye bro faktisk bliver bygget. Når de opgaver glider fra lokale hænder til store regionale redaktioner, risikerer vi at miste den tætte forbindelse til de små samfund.

Og måske er det netop dér, det egentlige tab ligger – ikke i seertal eller klikrate, men i selve følelsen af, at nogen holder øje på vores vegne.