Da Folketinget i 2020 lavede en ny aftale om den kommunale udligning, blev der truffet en beslutning, som stadig mærkes tydeligt i Gentofte. Fra 2021 og frem skulle kommunen nemlig sende yderligere 500 millioner kroner af sted til resten af landet – penge, der før blev i de lokale kasser.

Ordningen er nu fuldt rullet ud, og ifølge den konservative kandidat betyder det, at hver eneste borger i Gentofte i år betaler omkring 7.000 kroner mere, end vi gjorde før. I praksis føles det som en ekstraregning, der rammer direkte i husholdningen. For en familie med fire børn kan det samlet løbe op i omkring 40.000 kroner årligt, siger kandidaten, som kalder det “Venstres bund-bundskat”.

Han peger på, at beslutningen blev truffet i fællesskab mellem den daværende regering, Venstre og partierne på venstrefløjen, og at Gentofte nu betaler en uforholdsmæssigt stor del af regningen for at udligne forskelle mellem kommunerne. Kritikken går især på, at de lokale skatteydere i realiteten afleverer midler, der tidligere gik til børnepasning, ældrepleje og fritidstilbud.

Selv understreger han, at Gentofte naturligvis skal bidrage til solidariteten i landet – men at tålmodigheden med det nuværende system er ved at være brugt op. “Det er i bund og grund en ekstra skat,” argumenterer han, “og den rammer borgerne her hårdere, end mange tror.”

Det er altså ikke kun et regneark i Finansministeriet, men noget, der efterhånden mærkes i de små hverdagstal: i forældrebetalingen, i den lokale service, og i hvor langt lønnen rækker, før måneden er omme.