Efter mange års juletradition i Tivoli skifter Eventyrteatret nu kulisse. Deres kommende opsætning af “Et Juleeventyr” får nemlig premiere i Teltet på Bakken, hvor tæppet går op lørdag den 29. november 2025. Forestillingen kan herefter opleves frem til den 21. december.

Teatret, der er kendt for at give unge talenter chancen på scenen, har gennem flere sæsoner ladet publikum opleve julemagien i Glassalen i Tivoli. Nu får klassikeren altså nye omgivelser, og julen spreder sig dermed til Dyrehavens hyggelige forlystelsesområde.

Selv om adressen skifter, lover Eventyrteatret fortsat masser af glitter, fantasi og juleglæde i fortællingen, der har været en fast del af teatrets vinterprogram. Publikum kan med andre ord forvente både nyt og velkendt, når nisserne igen får travlt – blot med Bakken som bagtæppe.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *